Tandlæge i Ilulissat

Jeg har netop sat punktum ved et 9-måneders vikariat som distriktstandlæge i Ilulissat. Aldrig i min vildeste fantasi, kunne jeg have forestillet mig det eventyr, som ventede mig.

Det har taget hårdere på mig, end jeg egentlig lige forventede – at komme hjem igen. Tror jeg har en mild grad af post-Grønland-depression. Er det mon en diagnose? Behandlingsforslag: Friske jordbær og billige øl.

En stilling i Grønlands Tandplejen byder på meget mere end et 8-16 job.

Jeg rejste alene til Grønland, men på intet tidspunkt har jeg følt mig ensom. Man får et tæt kollegialt sammenhold, og klinikkens personale minder mest af alt om én stor sammenbragt familie.

For at nævne en stjerne blandt mange, har jeg haft den store fornøjelse at tilbringe en masse timer med min skønne kollega, Ane Marie. Hun er uden tvivl Grønlands svar på Pocahontas, en kvinde, som lever og ånder for sit land og den smukke natur. I vinters løb vi med pigsko over isbelagte søer og stod på langrend ind i de snedækkede fjelde. Polarnatten lagde et dunkelt tæppe over himlen, men blev tit og ofte oplyst af det magiske nordlys.

Henover sommeren deltog vi i flere orienteringsløb sammen, og på træningsture nød vi synet af blæsende hvaler i isfjorden og spiste os mætte i tundraens mange bær, alt imens midnatssolen bragede.

Grønland er en kæmpe legeplads, og jeg har været på den vildeste rejse, både fagligt og personligt. For nu plejer jeg mine Grønlands-blues med friske danske jordbær, imens jeg planlægger, hvornår jeg kan rejse nordpå igen."

Catharina, Tandlæge