Ledelse: Landstandplejen ledes af Cheftandlægen med reference til Sundhedsledelsen.
Området har ca. 130 ansatte.

Organisering af Landstandplejen

Den offentlige tandpleje i Grønland varetages af Landstandplejen, som er en enhed under Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Landstandplejen er organiseret i 16 distrikter, som hver dækker en af de 16 byer i Grønland. Hvert distrikt har en hovedklinik i byen. I nogle distrikter er der yderligere en eller flere skoleklinikker. Landstandplejen tilbyder behandling til både børn og voksne, og tilbuddet er uden egenbetaling for borgere med bopæl i Grønland.

Det enkelte distrikt ledes af en chefdistriktstandlæge, som referer til Cheftandlægen. Cheftandlægen har det overordnede ledelsesansvar for Landstandplejen og refererer direkte til Sundhedsledelsen. 

Landstandplejen har ca. 130 årsværk fordelt på forskellige faggrupper; tandlæger, klinikassistenter, klinikmedhjælpere, tandteknikere, kigutigissaasoq[1] og kontorpersonale. Derudover har tandklinikkerne jævnligt elever fra Peqqissaanermik Ilinniarfik i Nuuk, som uddanner Kigér og klinikassistenter.

Der er ca. 31 tandlægestillinger i Landstandplejen. Distrikterne varierer i størrelse, hvoraf de mindste distrikter ikke har et tilstrækkeligt stort befolkningsgrundlag til at have en tandlæge ansat hele året rundt. I disse distrikter er der kun ansat en tandlæge en del af året. I den resterende tid tilses patienterne af det øvrige personale i klinikken med faglig sparring fra cheftandlægen. Cirka halvdelen af tandlægerne er fastansatte, mens den resterende andel er ansat af kortere varighed, som regel 3 – 12 måneder. De resterende medarbejdere på klinikkerne er primært fastansatte.     

Ledelse af Landstandplejen

Chefdistriktstandlæger

Det enkelte distrikt ledes af en chefdistriktstandlæge, som har ansvaret for den daglige drift af tandklinikkerne i distriktet, bygdebetjeningen, det tandfaglige ansvar samt personaleansvar for medarbejderne ansat på tandklinikkerne. En del af chefdistriktstandlægerne er ansat af kortere varighed, som regel 3 – 12 måneder.

Cheftandlægen

Chefdistriktstandlægerne referer til Cheftandlægen, som har det primære arbejdssted på Dronning Ingrids Hospital. Cheftandlægen referer til Sundhedsledelsen.

Cheftandlægen har et direkte ledelsesmæssigt forhold til alle distrikter og skal følge op på disse i alle forhold, herunder sundhedsfaglige, driftsmæssige, udviklingsmæssige, ledelsesmæssige, lovgivningsmæssige og økonomiske forhold. I dagligdagen har Cheftandlægen blandt andet følgende ansvarsområder:

• Det overordnede faglige ansvar for alle medarbejdere i Landstandplejen
• Nærmeste personaleleder for chefdistriktstandlægerne, herunder at gennemføre LUS-samtaler m.v.
• Rekruttering og ansættelse af tandlæger til hele landet
• Sikre relevante kompetenceudviklingstilbud til medarbejderne i Landstandplejen
• Budgetopfølgning
• Strategisk udvikling med udgangspunkt i Strategi 2019 – 2024
• Løbende evaluering af udviklingen, herunder monitorering af tandsundheden blandt børn og unge i Grønland med udgangspunkt i Carriesstrategien
• Udarbejde faglige procedurer, retningslinjer og standarder
• Udarbejde stillings- og funktionsbeskrivelser
• Koordinere og udvikle samarbejdet med andre enheder i Sundhedsvæsenet
• Deltagelse i mødefora med relevante samarbejdspartnere

Rammerne for Landstandplejen

Lovgivning

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 13. september 2006 om tandpleje danner lovgrundlaget for Landstandplejen. Heraf fremgår det, at Landstandplejens formål er, at befolkningen udvikler god hjemmetandpleje og at skabe et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling til børn og voksne, dog med prioritering af børn og unge. Som følge af store geografiske og logistiske udfordringer samt de personalemæssige- og økonomiske begrænsninger har Landstandplejen igennem de seneste 15 år haft et klart fokus på børn og unge indtil 20-årsalderen. Dette med vægt på forebyggelse og forståelse af betydningen af god mundhygiejne og gode tandplejevaner på familieplan.

Finansloven

Tandplejens samlede budget på Finansloven er ca. 73 mio. kr. Budgettet dækker alle personaleomkostninger, udgifter til anskaffelser, vedligehold og reparation af apparatur, patientrelaterede udgifter m.m. Cheftandlægen har det overordnede ansvar for at budgettet overholdes.

Strategi for 2019-2024 og Carriesstrategien

Landstandplejens strategiske grundlag bygger på Strategi 2024 – 2019. Strategien for 2019 - 2024 indeholder en række faglige og organisatoriske fokusområder:

• Udvikling af organiseringen af Landstandplejen
• Forbedret rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
• Løbende og systematisk kompetenceudvikling til medarbejderne
• Carriesstrategien og løbende evaluering af indsatsen for børn og unge
• Forbedring af voksentandpleje og protesebehandling

Oprindeligt udgjorde Cariesstrategien det strategiske grundlag for Landstandplejen. I 2019 udarbejdede man dog en mere omfattende strategi med et bredere fokusområde. Carriesstrategien udgør dog stadig en grundstamme i Landstandplejen med dens klare fokus på og prioritering af forebyggelse og tidlig indsats i behandlingen af børn og unge, som sidenhen vil kunne danne et sundt fundament for den fremtidige voksne befolknings tandsundhed. Carriesstrategien 2019 – 2024 har et klart mål i forhold til hvor mange procent af børnene på de forskellige alderstrin, som skal være carriesfri. Landstandplejen har igennem en årrække oparbejdet en digital, systematisk OCR-registrering af tandsundheden blandt børn i Grønland, så målopfyldelsen løbende kan monitoreres.

Landstandplejens opgaver

Tandpleje til børn

En primær opgave for Landstandplejen er at forbedre tandsundheden hos børn. Det gøres bl.a. ved løbende at tilse børnene fra de er 6 måneder gamle og lave handleplaner for deres forløb. Et andet væsentligt element er oplysning til og inddragelse af forældrene i forhold til at udvikle sund tand- og mundhygiejne. Landstandplejen har også en udgående funktion i skolerne, hvor der bl.a. flourskylles hver 14 dag og undervises i tandbørstning, mundhygiejne samt kost og søde drikkes indflydelse på tænderne.

Landstandplejen udvider løbende det systematiske tilbud til unge over 16 år. Det indebærer, at de unge tilbydes mindst én tid om året til undersøgelse og behandling. For nuværende tilbydes dette til og med den unge er 21 år. Tilbuddet udvides dog hvert år og vil forsætte med at blive udvidet indtil det omfatter unge til og med 25 år

I Nuuk tilbydes tandregulering med tandbøjler. Behandlingen udføres af en specialtandlæge i ortodonti, som visiterer børnene i 5. klasse ud fra de vedtagne visitationskriterier. Det behandles kun funktionelle tandstillingsfejl. Der er på nuværende tidspunkt kun mulighed for at tilbyde tandregulering i Nuuk, mens der uden for Nuuk er fokus på forebyggelse, tandfrembrud og tandskifte.

Tandpleje til voksne

Tilbuddet til voksne tilpasses ressourcerne, da Landstandplejen prioriterer børn og unge. Som udgangspunkt tilbydes voksne:

• Profylaktisk behandling og andre forebyggende initiativer
• Almindelig tandrensning og tandeftersyn
• Behandling af tandsygdomme
• Akut behandling
• Protesebehandling
• Kirurgi

Der har tidligere været – og er stadig nogle steder – lange ventelister til proteser. Med implementeringen af 3Shape scannere og software, kan Landstandplejen lave proteser, kroner og bideskinner i 3D-print. Teknologien benyttes allerede i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq, og skal på sigt være medvirkende til at nedbringe ventelisterne til proteser.

Kirurgi

Landstandplejen har en aftale med Tand, Mund og Kæbe-afdelingen på Rigshospitalet omkring kirurgi. 4 gange årligt rejser en kirurg til Nuuk og foretager vanskelige tandoperationer eks. cystebehandling, retrograd rodfyldninger og amotio[2]. Patienterne henvises fra distrikterne, hvorefter Cheftandlægen visiterer til behandling hos kirurgen. Behandlingen foregår på Dronning Ingrids Hospital, hvor Landstandplejen har et samarbejde med Operation & Intensiv Område for de patienter, som skal i generel anæstesi (fuld bedøves).  

Tilbud i bygderne

Det enkelte tanddistrikt har ansvar for at tilbyde tandbehandling til befolkningen i de tilhørende bygder. Det gøres ved en årlig bygdetur, hvor en tandlæge og en klinikassistent rejser til bygderne og tilser patienterne. Nogle af bygderne har en klinikstol stående i den lokale bygdekonsultation, mens man andre steder medbringer alt udstyr inkl. stol.  

[1] I dagligtale forkortes til Kigér. Man bliver uddannet kigutigissaasoq på Peqqissaanermik Ilinniarfik i Nuuk. Der er visse ligheder med den danske uddannelse som tandplejer.  

[2] Operativ fjernelse af tænder